Skip to main content

Udstyr til MTBO

Bliv klogere på, hvilket udstyr det kræver at komme i gang med mountainbikeorientering (MTBO).

For dig, der er nysgerrig på mountainbikeorientering

Hvilket udstyr kræver MTBO?

Først og fremmest kræver det, at du har en cykel.
Mountainbikeorientering er egentlig et misvisende navn, da man kan deltage på alle typer cykler. Det er ikke et krav for deltagelse, at man har en mountainbike, men det kan være en fordel at have en let og terrængående cykel, da sporten foregår på grusstier og mindre spor.

En cykelhjelm er også meget vigtig, for at sikkerheden er i top, når du skal køre hurtigt rundt i skoven.

Når man skal køre MTBO, monterer man en kortholder på styret af cyklen. Den gør det muligt at vende kortet rigtigt og læse det, imens du cykler.
Nogle klubber har kortholdere, man kan låne til træninger og konkurrencer i MTBO.

Som kompas kan benyttes et håndledskompas i stedet for det tommelfingerkompas, der normalvis benyttes til fod-orientering.

Din påklædning skal være praktisk sportstøj, og du kan godt forvente at blive beskidt. Nogen kører med cykelshorts og cykelsko til klik-pedaler, men det er ikke et "must".

Som tidtagningsenheder benyttes oftest de SI- eller EMIT-brikker, der også er kendt fra fod-orientering, til at stemple posterne med. Har du ikke selv en brik, kan de oftest lånes eller lejes af orienteringsklubben i forbindelse med arrangementer.

Oversigt - Udstyr

Kan jeg dyrke mountainbikeorientering i en klub?

Nogle orienteringsklubber tilbyder fast MTBO-træning, nogle arrangerer lejlighedsvist løb og andre har slet ikke MTBO på programmet.

Det bedste du kan gøre, hvis du gerne vil prøve MTBO i en klub, er at søge information hos orienteringsklubberne i dit område.

Hvad er mountainbikeorientering?

Find vej i høj fart med mountainbikeorientering

Prøv orientering på cykel

Mountainbikeorientering (MTBO) er en disciplin, der kombinerer orienteringsmomentet, hvor man skal finde vej, med at køre på cykel. Det gælder om at holde hovedet koldt, så du kan finde posterne og samtidigt holde et højt tempo på cyklen.

Man må kun køre på de stier, som er markeret på kortet, med mindre andet er anvist i intruktionen, og dette er med til at differentiere sporten fra almindeligt MTB-løb, som kan være teknisk meget svært tilgængeligt for ikke-øvede. MTBO sporten kan derimod køres af alle (med en cykel) og uden egentlig forberedelse og træning.

I Dansk Orienterings-Forbund færdes vi med respekt for naturen og de øvrige gæster i skoven, når vi planlægger og kører mountainbikeorientering, og vi respekterer og kører efter Naturstyrelsens MTB-kodeks:

Hvad går MTBO ud på?

Når du deltager i mountainbikeorientering, skal du finde vej imellem en række punkter - 'poster' -  ved hjælp af et kort og evt. et kompas, mens du sidder på en cykel.

Deltager du i mountainbikeorientering som konkurrenceidræt gælder det om at være hurtigst til at finde et antal poster i terrænet. Er rækkefølgen angivet, skal denne følges.

På kortet er posterne indtegnet med violet farve i et mønster, der angiver ruten, også kaldet en bane. Start, poster og mål, udgør banen. Streger forbinder først start, så et antal poster i rækkefølge og til sidst mål, og følger man stregerne mellem start, poster og til mål, kommer man rigtigt rundt til posterne.

Er det sværere end o-løb?

Sværhedsgraden i mountainbikeorientering opfattes som værende lettere end i orienteringsløb, da alle posterne er placeret på stier og veje. I MTBO er det ikke postens placering, som skal være den store udfordring, men kompleksiteten i de valg, rytteren må vurdere og foretage på vej mellem posterne.

Til MTBO bruges kortet i målestok mellem 1:4.000 og 1:15.000, og i sjældne tilfælde kan der køres på 1:20.000 og 1:25.000. Der benyttes en særlig kortnorm til at tegne kortet efter, et sæt regler for kortet kan man sige, hvor de vigtigst detaljer for MTBO er fremhævet. Distancerne i MTBO varierer fra ca. 7-50 km. 

Læs mere om kortet og signaturerne her.

Hør hvad det danske MTBO-landshold har at sige om sporten

// Code example
 <div id="myid" class="myclass" hidden> 
Lorem ipsum <strong>dolor</strong> sit amet, consectetur adipiscing elit.
</div>

Find et MTBO-arrangement

I DOF's medlemssystem O-service kan du via kalenderoversigten finde kommende orienteringsstævner, hvor der konkurreres i mountainbikeorientering.

Til stævnerne tilbydes ofte baner i forskellig længde og sværhedsgrad, så der er noget for alle uanset niveau og erfaring.